Dit liv - dit ansvar

 
Sociale_Fag_Redigeret_001.jpg

Målet med faget er at klæde de unge på til de udfordringer, de vil møde i deres voksenliv.

De skal stifte bekendtskab med en række redskaber, der giver dem mulighed for at løse forskellige praktiske opgaver.

Hvordan får man styr på sit voksenliv? Hvad skal der til for at kunne få et job, og begå sig på en arbejdsplads?

Få undervisning i rettigheder og pligter, medborgerskab, egen økonomi og budgetlægning. Viden om nem-id, e-boks, borger.dk m.m.

Vi arbejder også med fritid, sundhed, sociale relationer og sociale medier.

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Nogle gange tages der udgangspunkt i konkrete problemstillinger, de unge står i.

Facets jobkonsulent står for undervisningen, så den vil være tæt knyttet til de oplevelser, eleverne møder i praktikker og deres udslusning fra skolen.