Friluftsliv
Friluftsliv er faget, hvor vi kommer ud og oplever naturen i og omkring Aarhus.
Naturen er en kilde til livsglæde og ro, og vi skal passe godt på den. Med vores bus kommer vi vidt omkring!
Vi kommer ud i naturen på vandreture, cykelture, fisketure. Vi laver mad over bål, og når det er sæson, plukker vi bær, frugt og svampe.
Eleverne lærer at værdsætte og begå sig i naturen, og orientere sig om de muligheder og oplevelser, der ligger og venter derude. Der vil også være ture, der - ud over naturoplevelser - også har et historisk og kulturelt indhold - eksempelvis besøg af museer, byer eller historiske bygninger.