Service- og praktikfag

 
 

 
 

Kantine

Holdet er super vigtigt for hele skolen - for de laver nemlig lækker mad til hele skolens fællesspisning hver fredag!

Du lærer at lave mad i større mængder, at være en god vært og at præsentere maden.

Holdet finder sunde, lækre opskrifter, beregner mængder, køber ind, laver mad, dækker bord og står for rengøringen efterfølgende.

Kantine1.jpg
 

 
 

Transporttræning

Transporttræning er for dig, der syntes det er svært selv at tage offentlig transport. Det kan være, du har svært ved at overskue, hvor man skal stå af og på, og hvordan man skal finde vej. Det kan også være, du syntes, det er meget ubehageligt at køre med bussen eller er bange for at få et angstanfald. På holdet kommer vi til at tale om, hvad der gør det svært at tage bussen eller toget, og hvordan vi forhåbentligt kan få det gjort mindre svært. Vi skal bruge apps, der kan hjælpe med overblikket og tale om gode strategier. Du kommer til at lære noget om hvad der sker i vores hoveder og i vores kroppe, når noget bliver uoverskueligt, og hvordan du kan håndtere det du oplever, så du ikke bliver begrænset af, ikke selv at kunne komme rundt med offentlig transport. Når man er klar til det, skal vi også ud og kører med bussen. 

 

 
 

Rengøring

På rengøringsholdet arbejder vi med at lære de basale kundskaber og færdigheder inden for rengøring, oprydning og tøjvask.

​Vi arbejder med at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt, så de nemmere vil kunne varetage de huslige pligter i deres hverdag, og på sigt klare sig i egen bolig.

Vi arbejder meget konkret og har fokus på god hygiejne. ​

Rengøring2.jpg
 

 
 

Pedelfunktion

På træværkstedet varetages pedelfunktionen på Facet.

Her kan man lære at hænge billeder, lamper og hylder op. Man lapper huller, maler og reparerer ting. Der samles møbler, kørers på genbrugspladsen samt genanvendes ting på nye måder.

Holdet medvirker til den løbende vedligeholdelse af skolen. Nogle gange laves der større projekter, som er værdsatte forbedringer på skolen - det kunne fx være at bygge et udendørs areal/ bænk til eleverne.

 
 
 
 
Kreative og praktiske fag
Dannelsesfag
Fysiske fag
Boglige fag